Min baggrund

Jeg er uddannet Multimedier designer fra Københavns erhvervs akademi.

Her har jeg beskæftiget mig med de 4 fagområder:

Organisationsteori
Kommunikation og formidling
Visualisering og konceptudvikling
Interaktionsudvikling

I store træk har min uddannelse handlet om at konceptudvikle, designe og konstruere websites, med henblik på at møde specifikke krav.
Ligeledes har der været fokus på formidlingen af budskabet bag konceptet og at dette skulle ske på den bedst mulige måde, sådan at den fremanalyserede interessegruppe fik de mest nyttige og relevante informationer.
Dette vil både sige skriftligt og visuelt.

Mine primære kompetencer ligger inden for de grafiske programmer, Photoshop, Illustrator og Indesign.
Her har jeg udarbejdet både webdesigns, reklamebannere, plakater og logoer.

I kommunikation og formidling har jeg beskæftiget mig med teoretikere som
Anthony Giddens
Lars Qvortrup – Det hyperkomplekse samfund
Joseph Pine og James Gilmore
Geert Hofstede.

Ligeledes har der været fokus på teorier om semiotik og hermeneutik. Disse teorier har været vigtige værktøjer i forbindelse med målgruppeanalyse og strategier for markedsføring og design udvikling.

I mit afsluttende projekt har jeg arbejdet sammen med DR P3, om at lave et nyt website. De ønskede at skabe et nyt website, for at skabe mere trafik og for at imødekomme flere af lytternes ønsker. Det er et krav at man på sit afsluttende projekt har direkte kontakt til, og samarbejder med, et eksternt firma, som skal have lavet en multimedie løsning. På P3.0 projektet beskæftigede jeg mig specifikt med sociologien bag de sociale medier, da jeg fandt dette relevant i forhold til, at hele projektet gik ud på at finde og implementerer de bedste og mest brugbare web2.0 elementer.

Min uddannelse giver mig altså gode kompetencer for at designe og opsætte annoncer, lave og opdatere websites, samt at udtænke koncepter for events og webdesigns.
Jeg har god erfaring med grafiske løsninger til print og web.
Ligeledes har jeg god sans for arbejde med de sociale medier
Mine hovedinteresser på studiet har været det grafiske design og teorien bag web-brugerne og vores samfundskultur.

 

 

 

Reklamer